Droner: Stigning i salg af antiluftværns-udstyr til private
Mens fængsler menes at ville indføre en slags missilskjold mod droner, siger byggemarkeder at de har svært ved at følge med efterspørgslen på disse skjold.
Danske fængsler har problemer med at droner flyver kontrabande til de indsatte og overvejer stadig hvordan man kan imødegå det.
Almindelige mennesker derimod er ifølge Byggemarkedernes Brancheforening forlængst begyndt at tage de såkaldte droneskjold i brug for beskytte deres territorier.
— Folk er blevet trætte af droner der svæver rundt i deres private luftrum, og man ved jo aldrig rigtigt om det naboen, lokale journalister eller kommunen. De har jo ikke tydelige kendingsmærker, forklarer ekspedienten i Jem & Fix, som sælger udstyret.
— Det ligner legetøj, men tag ikke fejl. Dronerne var engang også nærmest uskadeligt legetøj og hobby for nørder. Nu er det kommet dertil hvor man må slå en streg.
De små pakker med droneskjold kan med lidt snilde kobles til mobiltelefonen, der fungerer som radar overfor den trådløse kommunikation dronerne styres med. Med en app kan man styre sit droneskjold fra sofaen, og så har man et effektivt våben mod grænseoverskridende overvågning.
Politiet har ikke modtaget rapporter om grænsestridigheder, men i en facebookgruppe for droneentusiater kan man finde flere opslag om droner der er forsvundet på mystisk vis.