Himmelfænomen: Vejrprofeter undskylder også
NyhederMeteoritnedslaget i lørdags skete midt i tv-landsindsamlingsshowet og fik mange seere til at forlade fjernsynet.
Vejrprofeterne burde have set det komme.
— Når vi nu advarer mod storme der taber pusten, snestorme uden sne, kunne vi godt have advaret befolkningen om en meteorit der ikke var til at forudse, siger profeterne.
Godt halvvejs henne i landsindsamlingen lørdag aften kunne man godt have brugt den slags nedslag, en hilsen fra rummet.
— Kronprinsesse Mary kunne have klippet et bånd over ved nedslaget, Tine Gøtzsche og Thomas Larsen kunne have stået ude i et telt for at kommentere stenen. Det kunne nok have løftet stemningen.
– Meteoritnedslag er aldrig før prøvet i forbindelse med en indsamling, men det er en spændende tanke at arrangere et uforudset naturfænomen.
Eksperterne regner stadigt på det, men skønner at det godt kan have kostet 10 millioner i indsamlingskroner at seerne forlod fjernsynet for at gå udenfor for at undersøge braget.