Relativisme: Lørdag eftermiddag: Ingenting eksisterer!

SprogIngenting er stærkt undervurderet. relativt betragtet betyder ingenting meget mere for os end resten.

Ingenting. Og resten. To krukker på et bord. Komplementære.

— Ingenting er defineret, ingenting er noget. Vi kan snakke om ingenting, selvom det måske ikke er noget at snakke om. Vi kan ovenikøbet gradbøje ingenting, uanset om vi synes at gør en forskel. Ingenting eksisterer.

Kunstpause.

— Derimod, det som ikke eksisterer, vi vil kunne ikke vide hvad det skulle være, det er end ikke ingenting.

Man kan godt blive tummelumsk af at tale Svenningsen, når han insisterer på at snakke passioneret om ingenting. Men det er det der er hans job, han beskæftiger sig med ingenting. Måske kan man forstå det ved hjælp af de to krukker han sætter foran mig:

— Ingenting. Og Resten.

Havde jeg forventet et lille smil, et lidt nørdet tøhø, bliver jeg skuffet. Han mener det alvorligt.

— Eftersom ingenting eksisterer, kan resten ikke være alting. At ignorere ingenting er at ignorere en del af virkeligheden: Alt det resten ikke er — og omvendt for den sags skyld.

— Det er omfanget af ingenting der er interessant.

Svenningsen tegner tre cirkler, tre forskellige størrelser. Og fylder cirklerne ud, men det har vist ingen betydning. Han forklarer, mens han tegner pile ind og ud fra cirklerne:

— Hvis ingenting kan være på det lille sted, påvirkes resten kun ubetydeligt, mens det omfangsrige ingenting yder et stort pres — eller sug. Der er et substantielt undertryk. Det er stadig ingenting, men med en voldsomt større betydning, måske ovenikøbet ubehageligt at være i nærheden af. Og tilsvarende kan man tale om mangel både på konkrete ting og abstrakte, mangel på viden, mangel på vand, mangel på ideer, ikke som det komplementære til viden, vand og ideer, men som omfanget af manglens påvirkning på resten.

Jeg ved ikke om jeg forstår alt, men i hvert fald mere end da jeg kom. Og mangel på mening er blevet en smule mindre overvældende.